Gennemgang af de 68 billeder​

​3. De hellige tre kongers tilbedelse

Matthæusevangeliet 2.1-12

Da Jesus var født, kom der nogle vise mænd fra Østerland, og da de så stjernen over Betlehem, blev de meget glade. Og de gik ind i huset og så
barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.​

​

​3. Dronningen af Saba besøger Salomon

1. Kongebog 10.2

Dronningen af Saba havde hørt rygtet om Salomon og kom med store gaver til Jerusalem for at tilbede ham. Denne dronning var hedning, hvad der godt
betegner de hedninger, som kom fra fjerne egne for at tilbede Herren med gaver.

​

​

4. Jesus fremstilles i templet

Lukasevangeliet 2.22-28​

På ottendedagen efter Jesu fødsel tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren. Og da de kom ind med ham, tog Simeon ham i sine
arme og lovpriste Gud. 

​

​4. Hanna afleverer Samuel​

1. Samuelsbog 1

Da Samuels mor Hanna havde vænnet Samuel fra, afleverede hun ham til præsten Eli i Shilo. Dette offer betegner forud, at Gud blev ofret i templet til Simeon.​

​

​

​5. Flugten til Ægypten​

Matthæusevangeliet 2.13-15

Da de vise mænd var rejst, viste en engel sig for Josef og sagde: Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Ægypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel. Og Josef tog barnet og dets mor med sig og drog bort, mens det endnu var nat.  

​

​5. Jakob sendes på flugt

1. Mosebog 27

Da Rebekka, Jakobs og Esaus mor, havde hørt, at det på et tidspunkt kunne ske, at Jakob blev myrdet, sendte hun sin søn Jakob bort til et andet land, for at han kunne undgå at blive dræbt. Det betegner godt Kristi flugt til Ægypten, da Herodes eftersøgte den nyfødte Jesus, for at slå ham ihjel. 

​

​

​6. Barnemordet i Betlehem​

Matthæusevangeliet 2.16-17​

Da Herodes indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde. 

​

​6. Saul dræber præsterne i Nob

1. Samuelsbog 22.18

Præsterne i Nob havde taget imod David, da han var på flugt, og givet ham helligt brød at spise. Da sagde kong Saul til Do’eg: Træd frem! Hug Herrens præster ned. Do’eg dræbte den dag 85 præster. Saul betegner Herodes, men David Kristus; og præsterne de børn, som Herodes lod dræbe på grund af Kristus, skønt de var uskyldige. 

​

​

​7. Hjemkomsten fra Ægypten​

Matthæusevangeliet 2.19-23

Da Herodes var død, viste engelen sig for Josef i Ægypten og sagde: Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. Og han gjorde som engelen befalede.  

​

​7. Jakobs hjemrejse

1. Mosebog 31​

Da Jakob vendte tilbage til sit land hvorfra han var flygtet for sin bror Esau, sendte han får og okser, kameler og æsler i forvejen, og selv fulgte han bagefter med hustruer og sønner. Jakob, der flygtede for sin bror, betegner Kristus, der flygtede for kong Herodes, som Esau er billede på. Da Herodes var død, kunne Kristus vende tilbage til Judas land. 

​

​

​9. Jesus fristes

Matthæusevangeliet 4.1-11

Efter dåben blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da
havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene
her skal blive til brød. Men han svarede: Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

​

​9. Adam og Eva fristes

1. Mosebog 3.1-7

Adam og Eva blev bedraget af slangen, som fristede dem til frådseri, hvilket betegner den fristelse, som djævelen anvendte over for Kristus, da han i ørkenen sagde: Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.

​

10. Lazarus opvækkes​

Johannesevangeliet 11.1-14

Da de havde taget stenen væk fra graven, bad Jesus til Gud og derefter råbte han med høj røst: Lazarus, kom herud! Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om sigtet.
Jesus sagde: Løs ham og lad ham gå.

​

​10. Elias opvækker enkens søn​

1. Kongebog 17.17-24

Profeten Elias boede hos enken i Sarepta. Da enkens søn døde, råbte Elias til Herren: Herre
min Gud, lad livet vende tilbage i drengen. Og således skete det og han gav drengen i live til hans mor.
Det betegner opvækkelsen af Lazarus, som Herren opvakte fra de døde og gav tilbage til hans søstre, nemlig Martha og Maria.

​

​11. Forklarelsen på bjerget

Matthæusevangeliet 17.1-9

Jesus førte Peter, Jakob og Johannes op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev for-vandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. 

​

​11. Englenes besøg i Mamrelund

1. Mosebog 18.2​

Abraham så tre engle, der kom på besøg i hans bolig. Han så tre, men tilbad kun en enkelt. De tre engle betegner personerne i treenigheden, men ved kun at tilbede en enkelt, gav han selv tilkende, at der var en enhed i deres væsen.
Således viste Kristus sig ved forklarelsen som sand Gud, een i sit væsen, men een i tre personer. 

​

​12. Jesus og synderinden​

Lukasevangeliet 7.36-50​

Jesus blev indbudt af en farisæer til at spise middag hos ham. Han tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at Jesus sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabasterkrukke fuld af olie. Hun vædede hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Jesus sagde til kvinden: Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!

​

​12. David, Batseba og Natan

2. Samuelsbog 12

Da kong David havde giftet sig med Urias’ hustru, Batseba, sendte Gud profeten Natan til David, for at revse ham. Grebet af anger opnåede selveste kong David barmhjertighed fra Gud. David betegner den bodfærdige Maria Magdalene, som fortjente tilgivelse for alle sine synder.  

​

13. Indtoget i Jerusalem

Matthæusevangeliet 21.1-11​

Disciplene kom med et æsel og lagde deres kapper på det, og Jesus satte sig derpå. Den
store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Således red Jesus ind i Jerusalem. 

​

​13. Davids indtog i Jerusalem

1. Samuelsbog 18.6​

Da David havde fældet Goliat, huggede han hans hoved af og bar det i sin hånd. Da han kom fra kampen, løb kvinderne ud til ham med tamburiner, de dansede og modtog ham med glæde og stor hæder i Jerusalem. David beteg-ner nemlig Kristus, som folkeskaren modtog i Jerusalem, mens de råbte med høj røst: Velsig-net være den, der kommer i Herrens navn.​

​

14.Tempelrensningen​

Johannesevangeliet 2.13-20

Jesus gik ind på tempelpladsen og jog alle dem ud, som købte dér, og han væltede vekselerer-nes borde og duehandlernes bænke. 

14. Makkabæerne renser templet

2. Makkabæerbog 10.1-8

Judas Makkabæus bød jøderne rense templet for alt det utilladelige, som grækerne havde ladet opstille, og hellige det, fordi det var blevet tilsmudset mod lovens bud.

Denne Makkabæus betegner Kristus, som med en pisk, lavet af strenge, drev dem, der købte og solgte i templet, ud af det og stødte dem bort med ordene: Mit hus skal kaldes et bedehus. Men I gør det til en røverkule.

​

​15. Judas og ypperstepræsterne​

Matthæusevangeliet 26.14

Da gik en af de tolv disciple, han, som hed Judas Iskariot, til ypperstepræsterne og sagde: Hvad vil I give mig for at forråde Jesus for jer?

​

​15. Josefs brødre lyver for Jakob​

1. Mosebog 37.31-35​

Da Josefs brødre havde solgt ham til slaveri i Ægypten, sendte de et bud til deres fader Jakob for at fortælle, at et vilddyr havde ædt hans søn Josef.
Josef betegner Kristus, som ved svig blev solgt af Judas til at dø, skønt han var uden skyld.  

​

​16. Judas får de 30 sølvpenge​

Matthæusevangeliet 26.15

Ypperstepræsterne talte 30 sølvpenge op til ham. Og fra da af søgte han mulighed for at forråde Jesus.

​

​16. Josefs brødre får 30 sølvpenge

1. Mosebog 37.28​

Josefs brødre solgte ham for 30 sølvpenge til de ismaelittiske købmænd.

Denne retfærdige Josef, solgt af sine brødre, betegner den uskyldige Kristus, svigagtigt solgt af Judas. 

​

17. Jesus indstifter nadveren

Matthæusevangeliet 26.26-29

Da det blev aften, satte Jesus sig til bords med de tolv disciple. Og mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: Tag det og spis det; dette er mit legeme.

​

​17. Manna fra himlen​

2. Mosebog 16​

Da israelitterne sultede i ørkenen, lod Gud det regne fra himlen med manna. Og han bød Moses sige til folket, at enhver skulle tage så meget, som han kunne bruge en enkelt dag. Denne manna, som Herren gav israelitterne, betegner det hellige brød, dvs. hans hellige legeme, som Jesus gav sine disciple ved måltidet, da han sagde: Tag det og spis det, det er mit legeme..​

​

18. Judaskysset​

Matthæusevangeliet 26.47-50​

Mens Jesus var i Getsemane, kom Judas, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne. Han havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! En af dem, der var sammen med Jesus, trak sit sværd, slog efter ypperste-præstens tjener og huggede øret af ham. 

​

18. Joab dræber Abner

2.Samuelsbog 3.27​

Kong Davids hærfører Joab kom til Abner for at tale rænkefuldt med ham. De mødtes i Hebrons byport, og Joab gennemborede Abner med et sværd, mens han talte svigefuldt og indsmig-rende. Dette betegner Judas, som bedragerisk kyssede Kristus og overgav ham til tempel-vagten til korsfæstelse. 

​

​19. Jesus for Pilatus

Matthæus 27.11-26​

Jesus blev stillet for statholderen Pilatus og denne spurgte ham: Er du jødernes konge. Jesus svarede: Du siger det selv. Da Pilatus havde dømt Jesus til døden, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine
hænder og sagde: Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.

​

19. Elias og Jesabel

1. Kongebog 19.1-3 ​

Da Baals præster var dræbt, ønskede dronning Jesabel at hævne sig på profeten Elias og slå ham ihjel. Hun sendte bud efter Elias og sagde til ham: Guderne ramme mig igen og igen, om ikke jeg den dag i morgen skal gøre det samme med dig, som du har gjort mod dem. Denne gudsforgående dronning betegner de skændige jøder, som stod den sande Elias, dvs. Kristus, efter livet, eftersom han åbenbarede deres ondskab ved at prædike for de onde blandt dem.  

​

​20. Tornekroningen​

Markusevangeliet 15.16-19​

Soldaterne førte nu Jesus ud i gården i stathol-derens borg og sammenkaldte hele vagtstyr-ken. De gav ham en purpurkappe på, flettede en krone af torne og satte den på ham. Og de gav sig til at hilse ham: Hil dig, jødekonge. Og de slog ham i hovedet med en kæp og spyttede på ham. 

​20. Kam blotter Noa​

1. Mosebog 9.20-27

Agerdyrkeren Noa var den første, der plantede en vingård. Da han drak af vinen, blev han beruset og blottede sig inde i sit telt. Kam så sin far nøgen og fortalte det sine to brødre udenfor. Sem og Jafet tog så en kappe over deres skuldre, gik baglæns ind og tildækkede deres nøgne far. Noa betegner Kristus, som soldaterne gjorde til latter, da de kronede ham og klædte ham af og således nedværdigede ham. 

​

21. Korsegangen​

Matthæusevangeliet 27.31​

Da soldaterne havde hånet Jesus, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

​

21. Abraham og Isak

1. Mosebog 22.6

Da Abraham og Isak sammen gik op på Moria bjerg, bar Abraham sværd og ild. Isak bar bagved det brænde, som han selv skulle ofres på. Denne Isak, der bar på træet, betegner Kristus, som på sit legeme bar det trækors, hvorpå han skulle ofre sig for os 

​

22. Korsfæstelsen

Matthæusevangeliet 37.54-56​

Da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, blev de rædselsslagne og sagde: Sandelig, han var Guds søn. Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magda-lene, Maria, Jesu mor.

​

​22. Kobberslangen i ørkenen

4. Mosebog 21.4-9

Da Herren ville helbrede israelitterne, som slangerne havde bidt, bød han Moses at forfær-dige en kobberslange og hænge den på et træ, for at enhver kunne se den og derved blive befriet for slangerne. Den ophængte slange, betragtet af folket, betegner Kristus på korset, som alle troende skal se, fordi han vil, at alle skal befries fra slangen, nemlig Djævelen.

​

​23. Jesu sidesår

Johannesevangeliet 19.34​

Da soldaterne kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. 

​23. Adams sidesår​

1. Mosebog 2.21-23​

Da søvnen var faldet over Adam, tog herren et ribben fra hans side og dannede kvinden af det. Den sovende Adam betegner Kristus, der netop var død på korset. Fra hans side flød for vor skyld sakramenterne, da en soldat med sin lanse åbnede Kristi side. 

​

​24. Gravlæggelsen

Matthæusevangeliet 27.59-61

Josef af Aritmatæa tog Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen og lagde det i den nye grav, som han ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik. 

​24. Jonas sluges​

Jonas bog 1.15-2.1​

Sømændene tog Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Da blev mæn-dene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren. Og Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas
var i fiskens bug i tre dage og tre nætter. Jonas betegner Kristus, som var i jordens bug tre dage og tre nætter. 

​

25. Nedfarten til Dødsriget​

Trosbekendelsen: ”- nedfaret til Dødsriget” Efter legenden nedfor Kristus efter sin død til Døds-riget (Helvede) for at bringe evangeliet om syn-dernes forladelse til alle døde, som ikke havde haft muligheden for at høre det før. Og han førte dem ud af Dødsriget og ind i Paradis. 

​

​25. David fælder Goliat​

1. Samuelsbog 17.51​

Da David havde fældet kæmpen Goliat, dræbte han ham med hans eget sværd og skar hovedet af ham. Således befriede Kristus, som opstod fra de døde, mennesker fra dødsriget og udfriede
dem af Djævelens magt og svækkede Djævelen selv i hans vælde. 

​

​26. Opstandelsen​

Trosbekendelsen: ”- på trediedagen opstanden fra de døde”. Opstandelsen har ingen set, men da kvinderne kom ud til graven påskemorgen, var stenen for indgangen væltet bort og graven tom. 

​

26. Fisken udspyr Jonas​

Jonas bog 2.11​

Da Jonas havde været i fiskens bug tre dage og tre nætter, spyttede fisken ham derpå ud og op på tørt land. Jonas, som efter tre dage kom ud af fisken, betegner Kristus, som efter tre dage steg op af graven eller genopstod. 

​

​27. Kvinderne ved graven​

Markusevangeliet 16.1-8

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene, Maria moder og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve Jesu legeme. Da de kom til gra-ven, var den tom. Men en engel sagde til dem: Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra
Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!

​

27. Ruben ved brønden

1. Mosebog 37.29-30

Da Ruben kom til brønden, hvori han og hans brødre havde kastet Josef, og Josef ikke var der længere, blev han meget vred på sine brødre og sagde: Drengen er forsvundet og hvor skal jeg gå hen?

Ruben betegner Maria Magdalene, som med sorg og ærefrygt søgte Kristus i graven, men da hun af en engel havde fået den besked, at han var blevet oprejst fra de døde, fortjente hun senere at se ham.

​

​28. Jesus viser sig for Maria Magdalene

Johannesevangeliet 20.11-18​

Jesus sagde til Maria Magdalene: Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter? Hun mente, det var have-manden, og sagde til ham: Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham. Jesus sagde til hende: Maria!​

​

​28. Daniel i løvekulen​

Daniels bog 6.20-21​

Da profeten Daniel var blevet sat i løvekulen for at løverne skulle æde ham, kom kongen om morgenen til løvekulen og til Daniel for at se, om han endnu var i live, og da han havde set ham levende, blev han meget glad. Denne konge betegner Maria Magdalene, som kom til graven og dér så sin herre. Og fordi han var opstået fra de døde, blev hun meget glad. 

​

29. Jesus viser sig for disciplene​

Johannesevangeliet 20.19-23

Om aftenen den første dag i ugen holdt discip-lene sig bag lukkede døre af frygt for jøderne. Da kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med jer! Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sine fødder. 

​29. Josef afslører sig for sine brødre

1. Mosebog 45​

Da Josef havde set sine brødre skælvende af skræk, angste for mængden og uden at vide, at de var hos Josef, sagde han til dem: Jeg er jeres bror Josef, frygt ikke. Og sådan trøstede han dem.

Josef betegner Kristus, som efter sin opstandelse viste sig for disciplene, der sadsammen. Han talte til dem, trøstede dem derved, da han sagde: Frygt ikke, det er mig.

​

​30. Jesus og den vantro Thomas

Johannesevangeliet 21.24-29​

Jesus sagde til Thomas: Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende. Thomas svarede: Min Herre og min Gud. Jesus sagde til ham: Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror. 

​

30. Jakobskampen

1. Mosebog 32.25-30​

Jakob var alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. Slip mig, sagde han, det er ved at blive lyst. Men Jakob svarede: Jeg slipper dig ikke før du velsigner mig.​ Denne Jakob betegner apostelen Thomas, som rørte Kristus og fortjente at opnå velsignelser, dvs. garantier for Kristi opstandelse.

​

​31. Himmelfarten

Lukasevangeliet 24.50-53

Jesus tog disciplene med ud af byen, hen i nær-heden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem. 

​

​31. Elias’himmelfart

2. Kongebog 2.11

Da profeten Elias optoges til himlen i en ildvogn, råbte Elisa og sagde: Min fader, min fader, du Israels vogne og heste! Elias betegner Kristus, som apostlene – dem betegner Elisa – så fare til himmels, og de beundrede Kristus, da han sagde
til dem: Jeg farer op til min fader.​

​

32. Pinsen

Apostlenes Gerninger 2.3

Da pinsedag kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt. Da blev de alle fyldt af Helligånden. 

​32. Lovens tavler

2. Mosebog 31.18

Herren sagde til Moses: Stig op til mig på bjerget, og jeg vil give dig to tavler med vidnesbyrdet. For ligesom Moses fik loven, skrevet på stentavler, overladt, således blev på pinsedagen den nye lov indskrevet i de troendes
hjerter, da ilden viste sig over de troende, der var endrægtigt forsamlede. 

​

33. Verdensdommen

Trosbekendelsen: ”- hvorfra han skal komme at dømme levende og døde” Kristus sidder som Verdensherskeren på regnbuen og har jorden som fodskammel. Han har al magt i himlen og på jorden, symboliseret ved de to sværd. Af gravene opstår de døde, så de sammen med de levende kan stå til doms. Og dommen er frelse. 

​

33. Salomons dom

1. Kongebog 3.16-28​

Der mødte to skøger for Salomon, og de stredes om deres sønner for dommeren – én var ligget ihjel, én var i live. Da han ikke kunne dømme anderledes, sagde han: Bring mig et sværd og del det levende barn. Moderen til det levende barn blev så bevæget i sit inderste, at hun sagde: Giv hende det levende barn, og rets-sagen var endt. Ved den allerviseste Salomon forstås Kristus, som dømte retfærdige og uretfærdige og det med en sand dom.  

​

​34. Abrahams skød

Trosbekendelsen:

”- og det evige liv” Abrahams skød betegner Det evige Liv. Gud samler alle levende og døde hos sig. Kingo bruger udtrykket ”Abrahams skød” som omkvæd i sin store salme ”Far verden, far vel”: Der skal mine år begyndes
i evigheds dejlige vår,der skal ikke dagen ved solen opgry,ej månen tilmåle mig næde og ny;men Jesus er solen, hvis stråler er strø’di Abrahams skød!

​

34. Jakobsstigen

1. Mosebog 28.12

Da Jakob havde set solen gå ned, tog han en sten og stillede den som hovedgærde, og så lagde han sig til at sove. I drømme så han en stige, der stod på jorden og nåede til himlen, og engle steg ned og steg op ad stigen. Og Herren sagde til Jakob: Den jord, du sover på, vil jeg give dig og dine efterkommere. Jakob betegner den troende sjæl, som når den sovende har stenen som hovedgærde, dvs. Kristus, skal vinde landet, der flyder med mælk og honning, nemlig himmerige.