Besøgstjenesten Todbjerg – Mejlby – Hjortshøj

Alle har brug for en ven, ligegyldigt hvor man er i livet, så har du lyst til at høre lidt mere om besøgstjenesten, så ring, vi vil meget gerne ”udvide” vores dejlige flok.

På besøgstjenens vegne

Lisbeth Aagaard

86 99 96 05

 Du kan finde besøgstjenestens nye folder her

 

Fra sognebladet i marts 2013
Nyt fra Besøgstjenesten Todbjerg – Mejlby – Hjortshøj

Når et år er gået, ser man tilbage og tænker på alle de gode timer og oplevelser, som vi har haft i Besøgstjenesten.
Først og fremmest alle besøgene hos besøgsværterne. Hvor man snakker, hygger, går en tur eller bare er sammen. Og når vi mødes til hyggelige og oplevelsesrige sammenkomster på Lokalcenteret i Hjortshøj.
Vi har i 2012 haft 4 arrangementer for besøgsværter og venner. En forårsfest med Johanne Eagelroad, som fortalte om Souixindianernes religion og traditioner. Til sommerfesten spillede Doris Berg og Husorkesteret og vi sang nogle af vores dejlige danske sommersange. Så stod høstfesten for døren. Vi var så heldige at Erik, Brita, Michael og Ulla, som alle hjælper ved opsætningen af Wilhelmsborgspillene, kom og fortalte om arbejdet, og viste billeder fra forberedelserne og fra forestillingen. I december havde vi Julehygge med Simon Steen Hansen, som fortalte og dramatiserede om julen i gamle dage, traditioner og nissehistorier.
Til disse sammenkomster er vi mellem 45 og 55 mennesker. Men uden hjælp og støtte går det ikke. Så en stor tak til Agnethe Mikkelsen og Troels Teilgård, som var med til at starte Todbjerg - Mejlby Besøgstjeneste i 1991. Og som nu hedder Todbjerg - Mejlby - Hjortshøj Besøgstjeneste.

Tak for at §18, som økonomisk støtter frivilligt arbejde, findes. Tak for det gode samarbejde og støtte fra Foreningsbutikken i Århus og de andre besøgstjenester i området. Tak til de tre Menighedsråd for opbakning og økonomisk støtte. Og for den årlige udflugt, som i år gik til Sølund i Skanderborg, hvor vi så sansehuset ”GULDHORNET” og et museum med Sølunds historie.

Tak til besøgsværterne, som tager imod os og til besøgsvennerne, som besøger.

Alle har brug for en ven, ligegyldigt hvor man er i livet, så har du lyst til at høre lidt mere om besøgstjenesten, så ring, vi vil meget gerne ”udvide” vores dejlige flok.

På besøgstjenens vegne

Lisbeth Aagaard

86 99 96 05


opdateret den 7. april, 2017